Cryoneurolyse er en metode til længerevarende blokade af et smertesignal fra en nerve. Dette sker, som beskrevet nærmere under “Interventionel Behandling”, uden destruktion af nerveskelettet, og derved uden risiko for neurinom-dannelse med forværring af smertesymptomer på den baggrund.
Ved cryoneurolyse udføres der lokal frysning af et nervesegment på en nerve, der er identificeret som den smertegivende. Metoden udnytter frysningens muligheder for at producere selektiv, reversibel destruktion af nervens axoner (axonotmesis), som beskrevet af Sunderland i 1951.

Frysningen sker ved placering af en probe med en diameter på 1,2-2,1 mm. umiddelbart ved siden af nerven. Proben indføres genenm en nål i huden under lokalbedøvelse, og den præcise placering sker ultralydsvejledt.
Proben er koblet til et cryoapparat, som leverer en gas (til cryoneurolyse typisk kuldioxid eller N20) til cirkulation i proben. Ingen gas undslipper systemet, men cirkulationen og expansion med trykfald af gassen ved probens spids, genererer, via Joule–Thomson effekt, en temperatur på -60 til -80 °C på probespidsens overflade.Denne kulde overføres til nerven.
Ved temperaturer mellen -20 og -100 °C opstår en reversibel læsion på axoneren, mens det omgivende støttevæv i nerven forbliver intakt. Der er dette trmperaturinterval, som benyttes ved cryoneurolyse. Temperaturer under -140 °C destruerer nerven irreversibelt, inklusiv støttevæv, hvilket er årsagen til, at der er en grænse for, hvor lave temperaturer, og dermed størrelse på iskugle og terapeutisk felt, som kan anvendes til cryoneurolyse. Temperaturintervallet mellem -100 °C og -140 °C er uafklaret.

Cryoneurolysens læsion på axonerne medfører at axonerne perifert for læsionen undergår wallerisk degeneration, mens det omgivende nerveskelet forbliver intakt. Konduktionstabet ved axonernes degeneration medfører komplet sensorisk blokade svarende til en nerveblokade.

Det intakte støttevæv omkring nervefibrene sikre at nervefibrene centralt for læsionen kan gendannes komplet. Nervefibrene vokser ud påny i det tilbageværende nerveskelet med en hastighed på ca. 1-3 mm. per døgn. Dette betyder at afstanden fra cryolæsionen til endeorganet afgør virkningsvarigheden af smerteblokaden ved cryoneurolyse.

Når nervefibrene er genudvokset, vil smerten recidiverer. Metoden har således den ulempe af effekten er midlertidig, men samtidig den fordel at ingen permanent skade påføres nerven med de mulige komplikationer dette kunne have (Se “Interventionel Behandling”).

Det er en forudsætning for cryoneurolyse, at den neuropatisk nerve kan visualiseres med ultralyd. Det er desuden meningsfuldt at cryoneurolysen skal kunne foregå i en afstand på minimum 20 cm fra nerves innervationsområde. Dette svarer til en forventet virkningsvarighed, og dermed genbehandlingsfrekvens, på ca. 3 måneder.

Mens der er effekt af cryoneurolysens blokade af nervesignalet, vil oplevelsen svare til effekten af en nerveblokade med lokalbedøvelse. Huden som vanligvis er innerveret af nerven vil være følelsesløs. Cryoneurolyse skal således reserveres til smertesymptomer, som har en sådan alvorlighed, at følelsesløshed i smerteområdet, er ønskeligt i forhold til smerterne.

En udfordring ved cryoneurolyse er, at det terapeutiske felt, dvs. området i iskuglen indenfor -20 °C isotermen, kun har en diameter på ca. 1-2 mm fra cryoproben overflade. De fleste kutane nerver, som læderes ved kirurgi eller traume er  ligeledes 1-2 mm. Det betyder at de fleste nerve skal fryses fra begge sider af nerven for at opnå tilstrækkelig frysning af alle axoner. Dvs. at proben under proceduren placeres både ovenfor og under nerven. Selv med nøjagtig placering er der risiko for, at nogle axoner ikke fryses sufficient. Dette er den hyppigste årsag til behandlingssvigt (se “Kvalitetssikring”). Insufficient frysning medfører såkaldt neuroprakis i stedet for axonotmesis. Ved neuropraksi sker et kortvarig konduktionstab uden destruktion af axonerne. Dette kan give patienten en oplevelse af effekt, men effekten er kortvarig, da axonerne hurtigt genvinder funktionen (typisk 2-8 dage). Dette er ikke en behandlingssucces, men et behandlingssvigt begrundet i insufficient frysning.

SONIK har som de første udviklet en metode, som er præsenteret ved kongres i European Society of Regional Anaesthesia i 2023, hvor der benyttes to prober simultant. Dvs. at der fryses samtidigt fra begge sider af nerven. Denne simultane frysning fra begge sider af nerven øger størrelsen af -20 °C isotermen, og metoden øger sikkerheden for tilstrækkelig effekt.

Der er god basis for at cryo-apparater I fremtiden vil udvikle sig til at være mere effektive. SONIK Nerveskadeklinikken følger naturligvis denne udvikling og bidrager til den.