Ved den diagnostiske undersøgelse søges at afklare sandsynligheden for neuropatisk årsag til symptomerne, samt identifikation af de involverede nerver.

Udgangspunktet for interventionelle behandlingstiltag er fund ved den diagnostiske undersøgelse, som understøtter diagnosen, samt relevant smertelindring efter identifikation af involverede nerver og anlagt diagnostisk blokade.

Den diagnostiske undersøgelse indeholder en grundig gennemgang af symptomer og mulige årsager. Hidtil afprøvede smertebehandlinger og mulige konkurrence årsager gennemgåes.
Hvis neuropati vurderes mulig, er næste trin en klinisk sensorisk undersøgelse, hvor områder med følelsesforstyrrelser afgrænses og relateres til nervernes innervationområder.
Afgrænsningen af et eventuelt hudområde med føleforstyrrelse udføres med en prik-test, med en pensel samt med en varme- og kulde-rulle.
Området optegnes, og afgrænsningen kan ofte give en umiddelbar forståelse af de involverede nerver.

For at sikre de specifikke nervers involvering i smertesymptomerne, gør Sonik oftest brug af specifikke ultralydsvejledte nerveblokader, hvor smertesignalet blokeres med lokalbedøvelse successivt for hver nervegren indtil smertesymptomerne er ophører. Denne diagnostiske metode er ikke terapeutisk, da effekten af nerveblokaderne er kortvarende, og benyttes udelukkende til diagnostisk nerveidentifikation.

Ultralydsgenkendelse og blokade af de mindste nervegrene er Soniks diagnostiske kerneområde, som bygger på det anæstesiologiske speciales eksklusive erfaring med dette interventionsområde. Dette understøttes af Soniks egen forskningsportefølje. Ultralydsvejledt interventionel behandling af kroniske neuropatiske smerter er en subspecialisering indenfor det anæstesiologiske speciale.

En neurofysiologisk undersøgelse kan gennemføres, hvis der findes grundlag for at sikre diagnosen yderligere. En neurofysiologisk undersøgelse gennemføres ikke hos Sonik, men sker via henvisning til en neurofysiologisk afdeling..
En neurofysiologisk undersøgelse måler direkte på nervernes elektriske funktion.

I nogle tilfælde kan den diagnostiske undersøgelse stå alene. Det kan være i tilfælde, hvor symptomerne er milde og en diagnostiske afklaring kan afhjælpe differentiering i forhold til anden diagnose.
Den væsentligste, selvstændige konsekvens af en diagnostisk undersøgelse er tilfælde, hvor identifikation af de beskadigede nerver, og den diagnostiske afklaring af neuropati som årsag til smertesymptomerne, kan forhindre af unødigt kirurgi forsøges som smertebehandling.
Sonik oplever hyppigt patienter, hvor unødig opfølgende kirurgi, efter et primært kirurgisk indgreb, er foretaget med henblik på bedring af smerter. I flere tilfælde har disse smerter vist sig at være neuropatiske smerter, som er opstået ved beskadigelse af nerver ved det primære indgreb. Opfølgende kirurgi vil aldrig kunne bedre sådanne nerveskader og neuropatiske smerter.

Hvis den diagnostiske undersøgelse peger på en sandsynlig eller sikker neuropati som årsag til de kroniske smertesymptomer, kan næste skridt være at planlægge den mest hensigtsmæssige behandling af neuropatiske smerter.
Som udgangspunkt skal medicinsk behandling af neuropatiske smerter være afprøvet inden interventionen behandling opstartes. Denne behandling varetages af egen læge eller smerteklinikker. Desværre har de fleste smerteklinikker lange ventelister, så behandlingen udføres ofte hos egen læge.

Såfremt den medicinske behandling ikke opnår tilstrækkelig smertelindrende effekt eller medfører uacceptable bivirkninger kan interventionel behandling overvejes.