Cryoneurolyse er en metode til længerevarende blokade af et smertesignal fra en nerve. Dette sker, som beskrevet nærmere under “Interventionel Behandling”, uden destruktion af nerveskelettet, og derved uden risiko for neurinom-dannelse med forværring af smertesymptomer på den baggrund.
Ved cryoneurolyse udføres der lokal frysning af et nervesegment på en nerve, der er identificeret som den smertegivende.

Frysningen sker ved placering af en probe (metalstav – diameter 1,2-2,1 mm) umiddelbart ved siden af nerven. Proben indføres genenm en nål i huden under lokalbedøvelse, og den præcise placering sker ultralydsvejledt.
Proben er koblet til et “cryoapparat”, som leverer en gas (typisk kuldioxid) til cirkulation i proben. Ingen gas undslipper systemet, men cirkulationen og et trykfald i proben, genererer kulde (ca. -60 til -80 °C) ved probens spids.
Denne kulde overføres til nerven. Ved temperaturer mellen -20 og -100 °C opstår en læsion på nervefibrene, mens det omgivende støttevæv i nerven forbliver intakt. Cryoneurolysens læsion på nervefibrene medfører at nervefibrene perifert for læsionen går til grunde, mens det omgivende nerveskellet forbliver intakt. Proceduren medfører et stop af nervesignaler, svarede til en blokade af smertesignaler fra nerven.

Det intakte støttevæv omkring nervefibrene sikre at nervefibrene centralt for læsionen kan gendannes komplet. Nervefibrene vokser ud påny i det tilbageværende nerveskelet med en hastighed på ca. 1-3 mm. per døgn. Dette betyder at afstanden fra cryolæsionen til endeorganet afgør virkningsvarigheden af smerteblokaden ved cryoneurolyse.

Når nervefibrene er genudvokset, vil smerten recidiverer. Metoden har således den ulempe af effekten er midlertidig, men samtidig den fordel at ingen permanent skade påføres nerven med de mulige komplikationer dette kunne have (Se “Interventionel Behandling”).

Det er en forudsætning for cryoneurolyse, at den neuropatisk nerve kan visualiseres med ultralyd. Det er desuden meningsfuldt at cryoneurolysen skal kunne foregå i en afstand på minimum 20 cm fra nerves innervationsområde. Dette svarer til en forventet virkningsvarighed, og dermed genbehandlingsfrekvens, på ca. 3 måneder.

Mens der er effekt af cryoneurolysens blokade af nervesignalet, vil oplevelsen svare til effekten af en nerveblokade med lokalbedøvelse. Huden som vanligvis er innerveret af nerven vil være følelsesløs. Cryoneurolyse skal således reserveres til smertesymptomer, som har en sådan alvorlighed, at følelsesløshed i smerteområdet, er ønskeligt i forhold til smerterne.

En udfordring ved cryoneurolyse er, at det terapeutiske felt, dvs. det område i iskuglen, hvor temperaturen er lavere end de nødvendige – 20 °C, er ca. 1-2 mm fra cryoproben overflade. De fleste kutane nerver, som læderes ved kirurgi eller traume er  ligeledes 1-2 mm. Det betyder at de fleste nerve skal fryses fra begge sider af nerven for at opnå tilstrækkelig frysning af alle nervefibre. Dvs. at proben under proceduren placeres både ovenfor og under nerven. Selv med nøjagtig placering er der risiko for, at nogle nervefibre ikke fryses sufficient. Dette er den hyppigste årsag til behandlingssvigt (se “Kvalitetssikring”).

SONIK  har som de første udviklet en metode, som er præsenteret ved kongres i European Society of Regional Anaesthesia i 2023, hvor der benyttes to prober simultant. Dvs. at der fryses samtidigt fra begge sider af nerven. Denne simultane frysning fra begge sider af nerven forstørrer området i iskuglen, hvor temperaturen er under -20 °C, og metoden øger sikkerheden for tilstrækkelig effekt.

Der er god basis for at cryo-apparater I fremtiden vil udvikle sig til at være mere effektive. SONIK følger naturligvis denne udvikling og bidrager til den.